Flytteudsalg -25% på alt! >>>

Tryg e-handel - Hvad indebærer certificeringen?

E-handel

Tryg e-handel er en certificering til e-handelsvirksomheder. E-handelsvirksomheder er virksomheder, der sælger varer og tjenester via en butik på internettet (E-handel/Distancehandel). E-handel bygger på præcis samme princip som ved traditionelle postordrer, forskellen er bare at varene vises på en hjemmeside i stedet for f.eks. i et katalog samt at købsaftalen indgås direkte på hjemmesiden.

Der findes i dag tusindvis af aktører som sælger varer og tjenester på internettet i Sverige og de fleste er reelle. For at beskytte dine personoplysninger og andre følsomme oplysninger er det dog vigtigt, at du ved hvem du giver oplysningerne til. Du skal også kunne være sikker på, at firmaet leverer varerne inden for den aftalte tid og at du kan få hjælp efter købet, hvis der skulle opstå fejl.

Tryghed

Certificeringen Tryg e-handels formål er at hjælpe dig som kunde med at vælge den rigtige e-handelsvirksomhed, når du skal handle, så du kan føle dig tryg og sikker - også når du klikker på "Bestil". Tryg e-handels målsætning er, at det skal føles lige så trygt og sikkert at handle på internettet som i en almindelig fysisk butik.

Når du handler hos en virksomhed som har certificeringen Tryg e-handel, så indebærer det, at firmaet gennem en aftale er bundet til at følge en række krav. Kun stabile og seriøse e-handelsvirksomheder har retten til at bære certificeringen Tryg e-handel.

Tryg e-handels krav er udarbejdet så du som kunde har mulighed for at kende til og drage fordel af dine rettigheder, når du handler online. Blandt andet stilles der krav til at virksomheden skal være tydelig med sin identitet, have sikre rutiner for håndtering af personoplysninger, anvende sikre betalingsløsninger samt have en stabil økonomi.

komplet liste af Tryg e-handels krav.

Sikkerhed

Svensk Distancehandel kontrollerer at kravene følges af de certificerede virksomheder gennem kreditkontroller, prøvekøb samt undersøgelser ved mistanke om brister. For at give dig ekstra tryghed tager Tryg e-handel imod klager fra dig som kunde.

Hvis du klager over en virksomhed som har certificeringen Tryg e-handel og det viser sig at virksomheden har handlet i strid med kravene som stilles, så får virksomheden en "prik" i vores register. Ved alvorlige brister kan certificeringen tilbagekaldes med øjeblikkelig virkning. Alt dette gør, at du som kunde kan føle dig sikker på, at kun seriøse virksomheder bærer Tryg e-handelsymbolet.

Tryg e-handel symbolet

tryggehandel

Hvor finder jeg Tryg e-handels certificerede virksomheder?

Du finder alle certificerede virksomheder her. Virksomhederne er inddelt i kategorier efter sortiment, så du lettere kan finde firmaer som sælger de varer og tjenester du er interesseret i!