Gratis fragt over 399 kr & gratis retur30 dages returretKøb nu, betal i slutningen af oktober

Få en stærkere løbekrop

- af Emma Björkman
29. Januar 2016


Træn din krop, så du orker hele løbesæsonen og undgår skader med tips fra Petra Kindlund.

- Der er stadig et par måneder til løbesæson rigtigt går i gang. Se det som en mulighed for at forberede din krop til forskellige løb og løbeture udendørs. Træner du din krop rigtigt, så bliver du ikke kun stærk, men mindsker også risikoen for skader. Det gælder om at opbygge musklerne i kroppen, så den tåler hårdere træning. Fokusér på styrketræning for at forberede din krop, i stedet for hurtig intervaltræning. Når løbesæsonen går i gang bliver der ikke plads til så meget styrketræning, da du her skal lægge fokus på at få lette ben, siger Petra Kindlund på Runacademy.

Hun er licenseret PT og certificeret løbecoach med mere end 15 års erfaring. Hun har konkurreret i alle distancer lige fra 400 meter op til maraton, og hun har også en bachelorgrad i ernæring fra det svenske Karolinska Instituttet med i bagagen. Hendes bedste tip til at holde sig i form gennem hele løbesæsonen er ikke lægge løbeskoene på hylden om vinteren.

- Når der er sne og sjap udenfor, så er svært løbe hårde intervalpas, og det er derfor bedre at løbe i et roligt tempo. Det vigtigste er bare at du fortsætter med at løbe - også når det er vinter. Hvis du stopper med at løbe og i stedet kun træner på f.eks. fitnesshold, så er der risiko for at få skader til foråret, eftersom led og ledbånd ikke længere er vant til løbetræning.

Hvilke styrkeøvelser skal jeg fokusere på?
- Du bør styrke din core, det vil sige, mave og ryg. Derudover bør du fokusere på at opbygge styrke i benene med squats, knæbøj på et ben og tå-hævninger så du strækker lægmusklerne og får styrke i bagsiden af lårene. Armstyrke er ikke det vigtigste at have som løber, men det er altid godt at have en almen styrke i hele kroppen.

Hvordan styrketræner du under forberedelsesfasen?
- Jeg forsøger altid at træne core en gang om ugen og et alm. styrketræningspas en gang om ugen. Jeg træner ofte core i et kvarter efter en løbetur. Derudover træner jeg gerne udholdenhed i forbindelse med styrketræning og tabata-intervaller. Her får jeg pulsen op, mens jeg samtidig træner hjerte og muskler.

Er der en styrkeøvelse, som er god til at forebygge løberknæ?
- Det er vigtigt at styrke musklerne rundt om knæene. Det kan du gøre med en maskine til benløft eller ved at sidde ned og løfte benene op med vægte rundt om anklerne. Er der nogle forberedelser, som er vigtige inden løbesæsonen som mange overser? Hvis du skal løbe maraton eller halvmaraton, så er det vigtigt at starte med lange løbeture allerede nu. Og her mener jeg ikke, at du skal skynde dig ud og løbe alt hvad du kan, men at du sørger for at øge længden successivt. Det er også vigtigt at holde tempoet nede, så du ikke løber for hurtigt, da det slider på kroppen. I et sådant tilfælde kan det tage op til en uge at blive klar til næste løbetur og det påvirker dermed også al anden træning. Formålet med lange løbeture er, at vænne kroppen til at løbe langt. Så for at kunne klare hele distancen er det derfor okay, at man sænker tempoet eller går, når det går op ad bakke.
Tilbage